Lokalrådsmøde 7.april 2014

 

Deltagere: Marianne, Fabienne, Gustav, Bodil og Dorte

 Referat:

1. Opfølgning på Running Dinner

Stor succes, mange positive tilbagemeldinger. Ønske om gentagelse om 2 år. Lille underskud, da der ikke var helt så mange deltagere, som forventet. Lokalrådet dækker underskud.

Lidt uklarhed om aftale med forsamlingshuset vedr. betaling og evt. overskud for dem ved varetagelse af bar-tjansen. Marianne kontakter Kirsten mhp. afklaring af leje af huset.

2. Opfølgning på foreningsmødet

Mødet forløb OK, men vi kunne godt ønske bedre opbakning fra foreninger/institutioner. Det er en udfordring for Lokalrådet at få legitimitet til at repræsentere områdets beboere i forhold til bl.a. kommunale initiativer, hvis der ikke er mulighed for at diskutere initiativerne på møder med stor opbakning.

Orientering fra møde i Landsbyforum vedr. helhedsplaner. Diskussion vedr. den kommende proces – hvad vil vi have ud af dette? Hvordan kan vi gribe det an? Hvordan får vi flest muligt engageret, så planen for legitimitet fremadrettet?

Gustav og Dorte deltog i møde vedr. helhedsplaner afholdt af Landsbyforum den 3. april. På mødet blev initiativer omkring helhedsplaner diskuteret – se referat, der netop er rundsendt fra Landsbyforum (referat er lagt på Flueblomsten). Vi diskuterede udfordringer i forbindelse med at få udarbejdet en fælles plan og ikke mindst at få opbakning for denne blandt beboerne, således at den fremadrettet kan være en fælles ramme for udvikling og prioritering.

Formålet med planen er at synliggøre, de værdier, der findes i netop vores område samt give grundlag for at identificere og prioritere de områder, der ønskes udviklet i fremtiden. Formålet med planerne er også at synliggøre værdien af disse mål, således at det er muligt for politikkerne at se behovet for ressourcer og for os at konkretisere behovet for funding.

I forlængelse af input fra mødet den 3. april vil vi forsøge at få gennemført en borgerundersøgelse, der skal vise hvorledes borgerne prioriterer mellem forskellige udviklingsområder, og også i hvilken grad, de forventer aktivt at ville bidrage til initiativer, der skal understøtte udviklingen.

Vi planlægger at søge hjælp fra konsulenter for landsbyudvikling/DGI (Carsten Blomberg hansen) – dette vil formentlig blive støttet økonomisk fra Ringsted kommune. Når byrådets bestyrelse er kendt vil Dorte afklare med Landsbyforum hvorledes støtte til proces kan frigives.

Flg. Plan blev besluttet:

Dorte sammenskriver materiale, der er udarbejdet gennem de seneste år. 

Der inviteres til et ekstra møde med foreninger og institutioner den 12. maj kl. 17 – 21. Materiale udsendes før mødet og skal lægge op til diskussion af spørgsmål til spørgeskema samt konkretisering af forskellige projekter indenfor de enkelte fokusområde – grundlag for prioritering i spørgeskemaet….. Lokalrådets medlemmer vil gøre en særlig indsats for at sikre mødedeltagelse fra alle foreninger/institutioner.

 

3. Diverse arrangementer – planlægning:

• Møde vedr. funding

Gustav har haft indledende kontakt med forskellige foredragsholdere. Vi vælger dog at udsætte dette møde til efter sommerferien, således at fokus nu kan rettes mod helhedsplanerne.

• Åbning af Vrangeskov

Vi vil deltage i åbningen den 11. maj. Gustav laver små ’visitkort’ med hjemmesideadresse og kommende arrangementer til udlevering. Dorte medbringer lokalrådsfoldere.

• Vandreture

Bodil er anker på turene sammen med Jon (juni) og Gustav (august)

• Valdemarsdag

Dorte er anker og varetager kontakten til Annette Månsson. Dorte har haft kontakt til Anita/4H, og forhørt sig om de vil bidrage med madlavning på Valdemarsdag.

• Høstmarked/Naturens dag

Dorte er anker på Naturens dag, og Gustav på Høstmarked.

Naturens dag: inddragelse af DN – gerne med guidet tur, mens naturplejeaktivitet ikke ønskes på samme dag. Dorte involverer foreninger/institutioner, der som udgangspunkt har udtrykt interesse

Høstmarked: Gustav kontakter Kirsten for at få en klar aftale vedr. samarbejdet. Gustav er fortsat på ’jagt’ efter flere, der er interesserede i at stille op med stader.

 

4. Evt.

Vellykket madbix med godt 50 deltagere den 3. april

 

Tak for endnu et godt møde/Dorte

 

Anne Klee  | Tlf.: 21221082