Kernegruppemøde 12.sept. 2019

 
Deltagere: Ulrich, Gustav, Anne, Bodil, Jens og Dorte

1. Planlægning af borgermøde den 24. oktober 2019: Revision af helhedsplanen for Haraldsted Allindemagle sogne – version 3.0 2020.
Fælleskøkkenet på Allindelille Friskole er reserveret.
Der arrangeres fællesspisning kl. 18.30 – 19.30 til en kuvertpris på 60 kr. per person. Evt. underskud dækkes fra lokalrådet. Gustav står for at arrangere dette. Tilmelding til Gustav senest ????
Borgermøde begynder kl. 19.30
Program:
Dorte byder velkommen og giver en kort opdatering på helhedsplanens hidtidige historie, samt betydningen af helhedsplanen i forhold til byrådet og til muligheder for at søge midler i helhedsplanspuljen. Mødet har til formål at diskutere ønsker til sognenes fremtidige udvikling og dermed grundlag for at opdatere helhedsplanen og få ”mandat” fra de fremmødte til at arbejde i den retning. Helhedsplanen skal vise retningen for sognene i de næste 3-5 år – visioner, pejlemærker, ikke en række konkrete projekter, da det vil være begrænsende for fremtidige aktiviteter.
Input fra mødet vil blive inkluderet i en ny sammenskrivning og behandlet i kernegruppen inden den sendes i ”offentlig høring” i sognene først i det nye år.
Dorte giver også en ultra kort opdatering på opdatering af landdistriktspolitik for Ringsted Kommune – og den videre proces, hvor også denne sendes i offentlig høring først i det nye år.
Der lægges op til fire runder af gruppediskussioner á 20 minutter over nedenstående emner. Der lægges op diskussion i et vist ”helikopter-perspektiv” – altså ikke detaljerede løsninger, men visioner og længere målsætninger. Deltagerne opdeles i blandede grupper af 5-6 deltagere. Deltagerne skriver udsagn, pointer og ideer på post-it sedler, der placeres på A3 plakater – et for hvert bord og emne. Disse samles sammen til det videre arbejde. Kernegruppens medlemmer fordeles i grupperne og kan også samle budskaber og pointer.
Diskussionsemner:
Trafik og trafiksikkerhed – vision – fokus på bløde trafikanter og femme muligheden for at alle kan cykle/gå sikkert i lokalområdet
Bosætning og Erhverv – vision – udvikling at boligformer og erhvervsaktiviteter således at fremtidige behov hos nuværende borgere og tilflyttere imødekommes. Afklare muligheder i landzone og finde fleksibilitet i forhold til regler og lovgivning.
Landsbyklyngen – Søskovlandet – hvad vil vi dele med de andre i klyngen? Hvad giver klyngen af ekstra muligheder? Hvordan knytter vi områderne sammen?
Værdierne i Haraldsted Allindemagle sogne – hvad betyder mest for dig i forhold til at bo i lokalområdet? Betydningen af naturen og fællesskaber? Hvordan vil vi udvikle fællesskaber og hvordan vil vi kommunikere?
Efter gruppe diskussionerne laves en fælles opsamling – hver gruppe får ”ét minut til ét budskab” – hvad har fyldt mest i jeres diskussion?
Afslutning – den videre proces skitseres.

Reklame for arrangementet:
- Ved Haraldsted by Night-festen:– der lægges invitationer ved kuverterne. Dorte introducere mødet ”tale efter forretten”. Der trækkes lod om kurv fra Langebjerggård blandt dem, der denne aften tilmelder sig arrangementet.
- Dorte laver en pressemeddelelse.
- Bodil lægger information på hjemmesiden
- Gustav lægger informationer på FB – Flueblomsten

Øvrige beslutninger fra kernegruppemøde
Klyngesamarbejdet – vi vil gerne lægge op til en dialog for de fire lokalråd i klyngen for at styrke samarbejdet og modarbejde skel mellem lokalråd og klynge.
Dorte og Ulrich inviterer og forsøger at få lagt en data fast.
Hjemmesiden – vi vil fortsat gerne have overført hjemmesiden til DGI platform.
Ulrich fremsender informationer fra DGI. Dorte/Lars laver ansøgning til temaudviklingspuljen om støtte til konsulenthjælp i forhold til overførsel af informationer fra gammel hjemmeside til ny platform. Lars og Bodil vil være anker for ny hjemmeside, men det forventes at være lettere at involvere flere i at lægge informationer på den nye platform.
Diskussion vedr. FB-Flueblomsten. Uklar på hvad konklusionen vedr. åben/lukket FB side blev…
Generalforsamling den 6.2. 2020. Vigtigt at forsøge at få nye folk til at gå ind i kernegruppen. Vi forsøger at motivere til dette på borgermøde den 24.10.
Anne Klee  | Tlf.: 21221082