Lokalrådsmøde 4. maj 2016

 

Deltagere: Lene, Marianne, Gustav, Bodil, Fabienne og Dorte
Indledningsvis bød vi velkommen til Lene. Vi er glade for, at du vil gå ind i bestyrelsen og vi ser frem til samarbejdet. Vi fortalte løst og fast om lokalrådets historie, opgaver og samarbejdsform og skitserede endvidere samarbejdet med Landsbyforum og Ringsted Kommune og gennemgik i den sammenhæng, de forskellige kommunale puljer for støtte til aktiviteter i landområderne.
Dagsorden:
Opfølgning på generalforsamlingen – er der nogle særlige forhold, vi skal være opmærksomme på?
Modtagelse af tilflyttere – velkomstpose, møde?
Vi aftalte at gå videre med ideen om at invitere nytilflyttere til et velkomstmøde. Invitationerne baseres på Mariannes liste om, hvem der har fået en velkomstpose. Marianne sender informationerne til Gustav, der tale med Ulrich og Anne om at stå for arrangementet. Vi foreslår at velkomstmødet kombineres med middag i ”Folkekøkkenet” (som Suzette kender status på).

Opfølgning/status på diverse projekter:
Evaluering Running Dinner
Igen en kæmpe succes med 64 deltagere. Mange positive tilbagemeldinger. Lille underskud, der dækkes af Lokalrådets kasse. Ved evt. gentagelse i 2018 skal vi prøve at gøre en direkte indsats for at få flere deltagere…
Dans med din nabo
Spændende og anderledes, sjovt med samarbejdet med børnene. Super at muligheden blev fanget af Vibeke og Marianne. De har overvejelser om udbud af mere traditionel dans (f.eks. swing) næste vinter i et samarbejde mellem Forsamlingshus og Idrætsforening.
IT – fibernet og mobil-telefoni – kan vi nå længere ud?
IT gruppen fortsætter med at afsøge mulighederne for at bedre infrastruktur for dem, der ikke er dækket af Fibia. TDC 4G synes at være en mulighed. Ringsted Kommune har et initativ på området, hvor Leif via Landsbyforum deltager. Dorte følger op på status.
Mad i fælleskøkkenet – arbejdsgrupper blev nedsat på fællesmødet 16. januar…. Status:
Mad og Sports-oplevelser – der laves et solidt måltid som optakt til en fælles sportsoplevelse på storskærm….. (Joachim, Lars Bo, Henrik). Her kendes ikke noget til aktivitet – Lene følger op.
Finere madlavning for herrer – fokus på processen om at lave mad sammen – ”kun for mænd” (Jesper, Lars Bo, Lars, Peter) Heller ikke her kendes der til aktivitet – Lene følger op.
Madudvikling – der fokuseres på at lave spændende, ny mad baseret på områdets dyrkede og vilde råvarer (Erik, Hanne, Lars, Vibeke, Lars Bo). Arbejdet er i gang, og datoer fastlagt til 28.5., 21.8., 30.10 + 4. gang, der ikke er lagt fast – evt. med madbix. Yderligere informationer via Flueblomsten og Facebook
Lokalt folkekøkken – der har været snak i skoleregi, men status kendes ikke. Bodil følger op.
Friluftsguide – Jon er anker. Pt. fokus på at indsamle informationer, billeder og tekst. Kursus vedr. registrering af data til efteråret.
Kirkesti – udløber af kirkens initativ; ønske om kirkesti fra Allindelille Friskole og til kirken. Dialog med lodsejere i gang. Dorte kontakter Anne Mette for at revurdere linjeføring.
Grundlovsdag - Jens Volmer har overtaget ansvaret i Lars’ fravær. Aftaler og midler i hus. Joachim holder grundlovstalen
Områdeweekend – planlægning pågår. Flere informationer, når tiden nærmer sig.
For-middelalderfestival arrangement 25. juni – midler bevilget fra Netværkspuljen. Aftaler i hus om andagt og gregoriansk herrekor (via Jens), skuespil (via Anette Månsson) og falkoner. Dorte er anker på programmet. Gustav og Ulrich står for forplejning – middelalder burgere….Der er 1000 kr til arrangementet i Lokalrådets pulje, som tilskud. Dorte ansøger Museets venner og menighedsrådet om støtte. Dorte fremsender program og fakta til Bodil, så det kan komme på hjemmesiden.
Arbejdet i Landsbyforum – strategi vedr. helhedsplanen og helhedsplanspuljen
Dette var klaret ved mødets start.
Andet – kommunikation
Eksisterende platforme: Facebook, hjemmeside, nyhedsbreve, kirke- og sogneblad, dagspressen
Der er ikke så stor søgning på hjemmesiden og vi diskuterede om vi havde ideer og kræfter til at skabe mere liv og nå længere ud. Vi vil diskutere dette på forenings- og borgermøde til efteråret.
Planlægning af datoer:
23.8. kl. 19 Lokalrådsmøde/bestyrelsen
26.10. kl. 19 Forenings- og borgermøde på skolen
15.11. kl. 19 Lokalrådsmøde/bestyrelsen
7. 2. 17 kl. 19 Generalforsamling
Madbix: 15. september og 10. november
Tak for et hyggeligt og konstruktivt møde, og til Gustav (og Hanne) for kaffe og æblekage 
Dorte
Anne Klee  | Tlf.: 21221082