Nyhedsbrev nr. 5

Nyhedsbrev fra Haraldsted- Allindemagle Lokalråd  Okt. 2012

 

Nyhedsbrevet indeholder information om følgende:

1. Lokalrådets generalforsamling

2. Møde i Landsbyforeningerne

3. Halloween for børn

4. Informationsaften på Allindelille friskole

5. Kirkehøjskole

6. Eftermiddagsmøde i Præstegården

7. Madbix og John Mogensen

8. Åbent hus på Produktionshøjskole

9. Etnisk aften

 

1. Generalforsamling

Onsdag den 14. november afholder Haraldsted Allindemagle Lokalråd generalforsamling. Lokalrådet opfordrer alle med interesse for områdets udvikling til at møde op og give sine meninger til kende om både hvad der bør tages af initiativer for at sikre lokalområdet fortsatte udvikling, og hvorledes man i et lidt større perspektiv fremmer udviklingen i alle kommunens landområder. Lokalrådet vil nemlig også bruge generalforsamlingen til at diskutere Ringsted kommune og Landsbyforeningerne i Ringsteds projekt Landsbyidentitet, der hen over vinteren skal etablere grundlaget for en revision af kommunens landdistriktspolitik.

Generalforsamlingen afholdes onsdag den 14. november kl. 19.30 i Idrætsforeningens lokale på Allindelille Friskole og Lokalrådet byder på et let traktement.

Yderligere informationer om Lokalrådets arbejde kan ses på www.Flueblomsten.dk eller hos Dorte Lau Baggesen tlf. 57 52 57 39 – 25 47 78 48

2. Møde i landsbyforeningerne

Landsbyforeningerne holder møde den 30. oktober kl. 18.00 i Tvindelstrup Forsamlingshus, Tvindelstrupvej 68.

Der har gennem et stykke tid været arbejdet på en positiv og konstruktiv dialog med Ringsted Kommune. Dette har bl.a. resulteret i en fælles interesse i at finde frem til synliggørelse af landsbyernes identitet og ønsker til fremtiden. Derfor har landsbyforeningerne taget initiativ til et nystartet projekt omkring Landsbyidentitet og aktiv deltagelse i processen omkring udarbejdelsen af den kommende nye Landdistriktspolitik.

Dette møde er det første af tre møder, hvor landsbyidentiteten debatteres, analyseres, bliver vendt og drejet for derefter at indgå i Ringsted kommunes videre arbejde med at udvikle en ny landdistriktspolitik.

Der bydes på lidt at spise og derfor er der tilmelding hurtigst muligt til leif@jystrup-net.dk eller sms til tlf. 21 84 94 80

3. Halloween for børn

Fredag den 2. november kl. 16.00 - 20.00 holder Forsamlingshuset Halloween for børn.

Der vil være forskellige spændende aktiviteter for store og små både før og efter fællesspisning (af uhyggelig mad!) klokken ca. 18.00. Voksne 50 kroner og børn 20 kroner.

Tilmelding er nødvendig på tlf. 58 26 36 84 eller mail kirstenhenriksen@live.dk senest den 31. oktober.

Alle er meget velkommen.

Bestyrelsen for Haraldsted Forsamlingshus.

4. Informationsaften på Allindelille friskole tirsdag 6. november

Skoleleder Joachim Grubbe vil præsentere skolen, dens værdier og fremtidsplaner, bestyrelsen vil fortælle om deres arbejde og elever vil underholde. Sidst, men ikke mindst vil der foregå lodtrækning af skolens store lotteri, der har kørt siden juni måned.

5. Kirkehøjskole

Efterårets kirkehøjskole starter den 7. november

Under temaet ”Fri os fra det onde” er der kirkehøjskole i Vigersted præstegård. Der ligger foldere i våbenhuset med yderligere information, tider og pris.

6. Eftermiddagsmøde i Præstegården fredag den 9. november kl. 14.

Kunsthåndværkerne på Holmegaard

Erik Brix Petersen fortæller levende og interessant om livet i og omkring Holmegaard gennem 187 år.

Der kan bestilles kirkebil til arrangementet hos Midtsjællands busrejser på tlf.57 67 37 37.

Arrangementet koster kr. 25,- for kaffe og kage.

7. Madbix og John Mogensen

Lokalrådet og 4H byder på forloren hare og gammeldags æblekage.

Efter maden kommer Jørn Vest og underholder med fortolkninger af John Mogensensange.

Pris. Børn 50,- voksne 80,-

Tilmelding til Vibeke Reiter på jh.lynggaard@mail.tele eller tlf. 57 60 03 95 senest 5. nov.

8. Åbent hus på Produktionshøjskolen lørdag den 10. november kl. 10 – 15

Der er åbent for alle der har lyst til at se skolen. Der vil være arbejdende værksteder samt salg fra de forskellige linjers arbejder.

Samtidig er der i gymnastiksalen kunsthåndværksmarked, med salg og udstilling af div. kunsthåndværkere.

9. Etnisk aften på Produktionshøjskolen den 22. november kl. 18.30

Igen i år er der lækker etnisk mad samt mavedans.

Pris: 85,- for voksne, 35,- for børn

Tilmelding på tlf. 57 60 02 98 eller 88 32 63 43

Lokalrådet håber rigtig mange vil få fornøjelse af det store antal arrangementer!

Anne Klee  | Tlf.: 21221082