Generalforsamling 2019

 
 

Velkommen til Lokalrådet for Haraldsted-Allindemagles Generalforsamling og Temamøde 
 med paneldiskussion, hvor formand for Klima og Miljø udvalget i Ringsted Kommune Torben Lollike og borgmester Henrik Hvidesten deltager.

Program for aftenen:

1. Generalforsamling i henhold til gældende vedtægter

1. Velkomst
2. Valg af dirigent
3. Valg af referent
4. Aflæggelse af årsberetning
5. Aflæggelse af regnskab
6. Behandling af indkomne forslag
7. Valg af kernegruppen i henhold til § 3, stk. 2
8. Præsentation af Koordinationsgruppens medlemmer i henhold til § 3, stk.3
9. Valg af revisor
10. Eventuelt

2. Tema møde.
Dorte Baggesen fortæller om Helhedsplanens målsætning om ”Et helt liv på landet”
Dirigent for aftenens Tema møde er Ulrich Hjort Hansen

1. Hvorfor bo i Haraldsted-Allindemagle lokalområde?
Hvad har fået nye tilflyttere til at vælge at bosætte sig i Haraldsted-Allindemagle lokalområde?
Vi har fået flere nyligt tilflyttede familier til at stille op, og fortælle deres mening om, hvad der er områdets styrker – det både være i forhold til de sociale sammenhænge og de fysiske (rekreative) kvaliteter, samt hvad det betyder at serviceniveauet (kommunalt og privat) er som det er. Hvad betyder det, at vi f.eks. ikke har forretninger, men at vi har institutioner og skole. Dette input lægger grundlaget for en snak om, hvad vi selv kan gøre for at styrke bosætningen i området fremadrettet, også set i lyset af, at vi i helhedsplanen har fokus på at udvikle forskellige muligheder for at blive boende på landet.

2. Er Allindelille lækker og kan vores område være ”salgsklar” – indlæg ved Land & Bolig ejendomsmægler.

3. Et liv på landet – er det muligt? Kort indlæg af Lokalrådet og 2 minutter til formand for Klima- og Miljøudvalget byrådsmedlem Torben Lollike og borgmester Henrik Hvidesten.

4. Udvikling og bosætning - hvad kan vi selv gøre for at skubbe i den rigtige retning?
Der er lagt vægt på, at vi i vores helhedsplan for området har fokus på at udvikle muligheder for at have et helt liv på landet, hvilke muligheder kan der komme i den nærmeste fremtid? Kom med dine forslag og spørgsmål til bosætning og udvikling.

5. Tak for i aften


Lokalrådet er vært med kaffe/kager og vand/øl
Anne Klee  | Tlf.: 21221082