Kære styregruppe
Tak for et godt møde – her et ultrakort referat af aftenens møde om helhedsplanen.
På mødet oprettedes denne styregruppe, som nu er oprettet som mailgruppe. Her kommunikeres hvilke initiativer det enkelte medlem tager til hele gruppen, således at flere ikke tager det samme initiativ.
Vi befinder os i den analyserende fase og vi besluttede, at spørge bredt og på mange forskellige måder, hvad indbyggerne mener den fremadrettede helhedsplan skal indeholde.
Ulrich gav tilsagn om at udarbejde et elektronisk spørgeskema – som også kan anvendes i papirform.
Lars tager initiativ til et kaffedialogmøde for Langebjergvej
Suzette tager initiativ til et kaffedialogmøde for Skee Huse
Joachim gav tilsagn om skolebørns medvirken
Lars og Dorte udarbejder køreplan for kaffe(kan erstattes af andet drikkeligt (rødvin, øl,…))dialogmøder – herunder spørgsmål til drøftelse. I den anledning opfordres alle til at sende forslag til spørgsmål inden solen er gået ned lørdag d. 30/8.
Kaffemødeplanen udsendes søndag aften til inspiration.
Besluttede initiativer offentliggøres under et nyt menupunkt – Spørgeundersøgelse helhedsplan – på www.flueblomsten.dk
Ved de kommende arrangementer i lokalområdet bedes alle indsamle mailadresser til flueblomstens nyhedsbrev, hvor nyheder om undersøgelse og helhedsplan formidles.
Alice og Sonja talte om at tage initiativ til et kaffedialogmøde indenfor Allindelille byskiltene
Gustav talte om at tage initiativ til et erhvervsmøde.
Gustav talte om spørgsmål på facebook.
Bente talte om initiativ på Kastrupvej
Det kunne være fint med flere vejværter
Det kunne være fint med initiativer for ikke elektronisk kommunikerende borgere (kirkens fredagsmøder?)
Vil nogen lave en flyer til indsamling af mailadresser til flueblomstens nyhedsbrev?
Styregruppen indkaldes til møde sidst i september og sidst i oktober.
Deadline for input og resultater fra undersøgelsen er d. 30/10.
Det store borgermøde finder sted d. 13/11.
Således opfattet – og med venlig hilsen Lars