Referat af lokalrådsmøde 25.8-26 Hos Heidi, Skee-Tåstrupvej 19.
Beslutningsreferat af lokalrådsmøde – kernegruppen
Dato: Tirsdag 25-8-2026
Tid: Kl. 19:00-21:00
Sted: Hos Heidi, Skee-Tåstrupvej 23, 4370 Store Merløse
Deltagere: Asgeir Pall Juliusson (formand), Anders Høgsbro Madsen (næstformand), Annie Hedegaard, David Pinion, Heidi Boss, Jørgen Nielsen, Lennart Petersen.
Afbud: Marie Kruse (kasserer) og Rie Winkler.
Tekst med normal skrift er dagsordenen. Tekst med kursiv er referat.
1. Velkomst, godkendelse af dagsorden, valg af referent
Referent: Anders.
I den udsendte dagsorden var trafikudvalget punkt 8. Det blev besluttet at tage det som punkt 3.
2. Godkendelse af referat fra mødet den 11. maj / Godkendt pr. mail
3. Trafikudvalget / Beslutning
Grundig drøftelse af både arbejdsform, mandat og hvordan vi sikrer at udvalget kan reagere i presserende sager.
Vi havde en grundig drøftelse. Det blev præciseret, at det der stod i referatet fra mødet i juni, blot er det der gælder for alle udvalg.
Vi vedtog at uddelegere til trafikudvalget selv at vælge en udvalgsformand/tovholder.
4. Kasserer – status
Vi har modtaget alle bilag fra det tidligere lokalråd. Nu er det kun Marie og Asgeir der har adgang til banken. Vi har modtaget de lovede støttekroner i forbindelse med afholdte arrangementer.
5. Bosætning / Orientering og Beslutning
Afventer vi kommunen eller skal vi kontakte kommunen om bosætningsplaner?
Kommunen er i gang med en undersøgelse om bosætning. Både om nuværende og næste bolig. Maksimalt én (tilfældig?) voksen per husstand er blevet bedt om at svare. Annie, David og Anders’ kæreste er blandt modtagerne. Mange spørgsmål og tager lang tid at udfylde. Der var forskellige meninger om undersøgelsen.
Anders synes at det egentlig er en fin undersøgelse, men at det er et stort problem at Haraldsted-Allindemagle slet ikke eksisterer i undersøgelsen. Der er kun spurgt ind til de områder i kommunen hvor der allerede er udstykninger i gang. Det spiller hverken sammen med vores ønsker eller kommunens beslutning om at undersøge mulighederne for ny boligudvikling i landzone og i landzonelandsbyer.
Asgeir nævnte at forklaringen måske er, at kommunens planstrategi kun beskæftiger sig med bebyggelse på landet med flere end 200 indbyggere.
Det virker dog uheldigt at undersøge med udgangspunkt i kommunens planstrategi når politikkerne netop overvejer at ændre strategi.
Det blev vedtaget at kommunen snarest skal kontaktes med udgangspunkt i det materiale vi vedtog i juni. Materialet finpudses som angivet i referatet i juni.
6. Hjemmeside – Er vi klar til at lukke de gamle sider ned? Er der mere der skal reddes?
Asgeir kan gå live med den nye. Vi er klar over risikoen for at vi så mister adgangen til den hjemmeside der var i drift før 2026 og dermed muligheden for at hente materiale fra den.
7. Skal vi holde et borgermøde i 2026?
Lokalrådsmødet onsdag 18-11-2026 kl. 19 vil være åbent for alle. Man skal dog tilmelde sig. Lennart sørger for lokaler. Asgeir, Marie og Anders vil annoncere det og indbyde til at komme med dagsordenspunkter.
8. Film om lokalområdet
Yderligere info og Beslutning (se bilag med fimselskabets samarbejdsaftale – vi har ikke underskrevet)
Optagelserne vil være til næste år. Vi drøftede om man kan binde det kommende lokalråd. Det kan vi godt, da lokalrådet ellers aldrig kan lave noget langsigtet.
Den modtagne kontrakt giver ikke ret meget indflydelse og hvis man dropper projektet efter underskrift, så skal man betale en stor erstatning. Filmselskabet har dog sagt at de vil give stor indflydelse.
Asgeir og Anders forsøger at få ændret kontrakten, så lokalrådet kan bestemme storyboard samt at aftalen kan opsiges uden økonomiske konsekvenser, hvis filmselskabet ikke lever op til storyboard’et. Hvis det lykkes har Asgeir fuldmagt til at underskrive.
9. Orientering fra Udvalg og grupper
- Naturparkråd
Der holdes et foredrag i forsamlingshuset. Dato meldes ud senere. - Madbix
Kører godt med et fint koncept. - Landsbyforum
Møde i går. - Koordinationsgruppen
Intet nyt. - VE udvalg
Der afholdes workshop i september. - Grundlovsdag
Intet nyt. - Brochure – Velkomstbrev
Brochureudvalget samt Asgeir og Marie vil mødes for at lave ansøgning til Landsbyforums temaudvikslingspulje. Lennart foreslog at selvfinansiere brochuren helt eller delvis med salg af reklamer til lokale erhvervsdrivende.
10. Ansøgninger
Helhedsplanpuljen, Kulturpuljen, Temaudviklingspuljen
Se oven for under Brochure.
11. Næste møder
Oktober – 20/10 hos Asgeir
Flere datoer: Onsdag 18-11-2026
12. Eventuelt
Intet
Dagsorden: Asgeir, 16-8-2026
Referat: Anders, 3-9-2026

