Koordinationsgruppemøde nov. 2023
Haraldsted Allindemagle Lokalråd – møde i koordinationsgruppen.
Onsdag den 22. november 2023.
Deltagere: Lasse Tarp (Allindelille Friskole), Mette Marie Olesen (Allindelille Friskole), Søren Sjales (Skee spejderne), Jens Volmer (Lokalrådet), Lars Bang Petersen (Menighedsrådet), Dorte Lau Baggesen.
Tilbagemeldinger, afbud og opbakning; Haraldsted Forsamlingshus, Christine Hvidlyk (Allindelille Børnehus), Frederik Møller (Fredsskoven), Mette Marbæk Johansen (Haraldsted Allindemagle sogn), Philip West-Hald, AIF.
Tak for et godt og konstruktivt møde – og god opbakning også fra de, der ikke havde mulighed for at deltage.
Mødets formål var primært at gennemgå den eksisterende viden om lokalområdets arrangementer i 2024. Denne viden er samlet i efterfølgende tabel.
Ved gennemgangen blev der identificeret en række ”crash”, som måske/måske ikke kan udgås gennem dialog mellem de involverede parter.
24.-26. maj Spejderne deltager i tværkorpslig MUS lejr, der ligger fast i kalenderen
24. maj Friskolen har planlagt majfest
6.-13 juli Sommerlejr – Skee Spejderne (flest små, 1.-3. klasse)
8.-13. juli Bisserup lejr (flest mellemtrin?)
22.-24. sep. Skolelejr (forlænges måske til 25. september)
22. sept. Børnegudstjeneste
Kalenderen indeholder ikke arrangementer fra Haraldsted Forsamlingshus, Fredsskovens plejegruppe og Børnehaven – I opfordres til at fremsende jeres datoer til undertegnede og tillige til Philip, der har givet tilsagn om at hjælpe med registrering af datoerne i Plan desk. Philip kan også hjælpe ved at introducere nye til systemet. Oversigt over 2024-aktiviteter offentliggøres i årshjul via Idrætsforeningens hjemmeside.
Såvel skole som spejdere opfordres til at datoer for arbejdsdage også lægges i kalenderen.
Udover registrerede aktiviteter påtænkes….
Besøg fra skolen hos skespejderne – forventes slut april
”Orkidé tur i børnehøjde” – samarbejde mellem Skee spejderne og Fredsskovens plejegruppe (jf. mail fra Frederik)
Udover kalenderleg var der en diskussion om busdækning i området, hvor Ringsted Kommune har vedtaget en betydelig reduktion af afgangene på rute 415. Jens fortalte, at han på vegne af Lokalrådet havde udarbejdet høringssvar i sommeren sammen med Louise fra Friskolen og Sonja fra Busgruppen. I høringssvaret gav de involverede udtryk for, at forringelserne ville have betydning for områdets borgere. Det synes ikke, at høringssvaret har påvirket kommunens politikere. På mødet orienterede Lasse om at der på baggrund af budget i overslagsår 2025-2028 må forventes yderligere forringelser og vi diskuterede mulighed for at opponere mod dette frem mod de nye budgetproces.
Søren Sjales fortalte, at Skee Spejderne meget snart får skødet på den gamle kirke og de er i gang med fundraising til et større projekt: udvikling af de grønne omgivelser og renovering af kirkebygningen. Spejderne inviterer til samarbejde og håber at andre aktører i området vil støtte op om projekterne.
Næste møde i koordinationsgruppen: tirsdag den 11. juni kl. 19.30 – friskolen er vært.
(Dette er den nye efter data efter, at jeg så, jeg ikke kunne mødes den 18. som aftalt på mødet)

